Velgørenhedsprojekter

Hos Ugle Apoteket er vi dedikerede til at støtte de mest sårbare i vores samfund. Vores vision om
at gøre en forskel rækker ud over vores produkter, og derfor har vi valgt at engagere os i
velgørenhedsprojekter, der fremmer både mental og fysisk sundhed for udsatte grupper og som
du kan følge tæt. Her er to af vores centrale projekter, som vi håber, du vil støtte

Projekt Lyspunkt

Projekt Lyspunkt støtter voldsfagligt og kreativt arbejde med børn på krisecentre. Antallet af børn på krisecentre er steget siden 2017, og disse børn er ofte vidner til vold, hvilket påvirker deres fysiske og
psykiske helbred.

Gennem kreative og terapeutiske metoder hjælper vi børnene med at bearbejde deres oplevelser og skabe lys i en ellers svær tid. Din støtte gør det muligt at skabe trygge rammer, hvor børn kan få den hjælp og støtte, de har brug for.

Asyl Yoga

Kvinder og piger på asylcentre står ofte overfor traumatiserende oplevelser og stressende forhold. Vores projekt, Asyl Yoga, tilbyder restorative yoga- og meditationsklasser for at hjælpe med at reducere
stress og skabe trivsel.

Yoga nidra og øre-akupunktur er blot nogle af de teknikker, der bruges til at skabe mental ro og fysisk afslapning. Ved at lære kvinderne selv at undervise i yoga skaber vi en bæredygtig løsning, som ikke kun forbedrer deres velbefindende, men også giver dem værdifulde kompetencer, de kan tage med videre. Støt vores projekter og vær med til at gøre en forskel.